Oliefyret blev udskiftet med en luft til vand varmepumpe

Lars og Nelly Ebbensgaard (og gravhunden Maggie) fra Harboøre havde længe gået med tanken om, at de skulle udskifte det gamle oliefyr hjemme i privatboligen med en anden opvarmningskilde. Valget faldt på en luft til vand varmepumpe, der blev installeret i januar 2021.

Efter at have læst mere om luft til vand varmepumper og undersøgt markedet en smule, tog Lars Ebbensgaard kontakt til Pinholt El-installationer ved Lemvig, for at blive klogere på de moderne opvarmningskilder, og for at indhente et uforpligtende tilbud.

Udskiftning af miljømæssige årsager

Lars Ebbensgaard ville nemlig gerne udskifte det gamle oliefyr på matriklen, som havde opvarmet huset siden de flyttede ind. Men ønsket om at skifte opvarmningskilde havde også en miljømæssig årsag. Ægteparret havde nemlig allerede et par år forinden fået installeret en luft til luft varmepumpe, som de var rigtig glade for. Da de derfor stod overfor en udskiftning af oliefyret, gav det god mening, at finde en opvarmningskilde, som var  “grønnere” og bedre for miljøet end det gamle oliefyr.

Valget faldt på en Toshiba luft til vand varmepumpe

Pinholt El-installation hjalp ægteparret med at finde den luft til vand varmepumpe, som passede bedst til deres behov, og Lars Ebbensgaard er i dag heller ikke i tvivl om, at Toshiba luft til vand varmepumpen var det rigtige valg.

“Det er en fremragende varmepumpe, som selv på de kolde dage tilbage i marts gav god varme” fortæller Lars Ebbensgaard og fortsætter:
“Vi havde lidt indstillingsproblemer helt i starten, men Pinholt El-installationer kom med det samme, og vi fik god hjælp og rådgivning hele vejen igennem”: