Om Pinholt El-installationer ApS – el-installatør i Lemvig
Pinholt El-installationer Aps er et familieejet el-installationsfirma i Lemvig, som drives af 3. generations autoriseret El-installatør Claus Pinholt. Vi arbejder med alle typer el-installationer og løser opgaver for en bred kundekreds i og omkring Lemvig, Struer, Holstebro og Thisted.
Kontakt os for at få et uforpligtende tilbud på din el-opgave 📞 97 83 65 00 eller info@pinholt-elinstallationer.dk – vi kører fra Lemvig til store dele af Vest og Midtjylland.
En familie af elektrikere
Pinholt El-installationer blev etableret i 1938 af Find Pinholt, og som 3. generation driver Claus Pinholt nu firmaet som en moderne el-installations virksomhed. Virksomheden har løbende udvidet sin ekspertise og kundekreds og tilbyder i dag en bred vifte af gode løsninger på store og små el-intallationer til kunder i store dele af Vest og Midtjylland.
Brede kompetencer og døgnvagt hos Pinholt El-installationer
I Pinholt El-installationer er vi stærke på alt fra små el-installationer til store ny- og tilbygninger. Vores ansatte er dygtige, ansvarsfulde og stabile folk, som hver især råder over en række kompetencer, der tilsammen gør virksomheden i stand til at løse enhver opgave.
Ud over at tilbyde gode løsninger på alt inden for el-installation, løser vi mange opgaver inden for energioptimering, data og kommunikation, sikring og overvågning, styring og automation samt special-installationer som f.eks. termografering, elevator og vandbehandling. Vi udvider løbende vores ekspertise, og vores 12 specialuddannede medarbejdere betjener kundekredsen døgnet rundt.
Totalløsninger og gode samarbejdspartnere
Vores brede kompetencer giver os mulighed for at tilbyde gode totalløsninger til vores kunder og hjælpe med alt lige fra rådgivning og optimering til fejlfinding, installation og vedligehold af diverse el-installationer.
Udover vores egen brede kompetenceprofil er vi en del af TS-gruppen med tilsammen over 600 ansatte. I dette landsdækkende samarbejde kan vi trække på endnu mere ekspertise, mens det stadig er os som lokalt forankret virksomhed, der står for udførelsen af opgaverne.
God kvalitet på alle el-installationer
Hos Pinholt El-installationer ApS går vi op i at sikre arbejdets gode kvalitet. Kvalitetsniveauet af de udførte opgaver bliver holdt op imod Tekniqs kvalitetssikring og vores ISO 9001 system. Vi sætter en stor ære i at være en troværdig og pålidelig samarbejdspartner, som altid afslutter et fuldstændig fejlfrit el-arbejde til aftalt tid.
Dygtige håndværkere bliver hele tiden bedre
Arbejdets gode kvalitet sikres også gennem videreuddannelse af vores medarbejdere, som bl.a. tæller specialuddannede industri-teknikere og specialuddannede kommunikations-teknikere. Vores i alt 12 medarbejdere er altid klar til at dygtiggøre sig yderligere, for at vi som virksomhed kan hjælpe vores kunder med at finde de bedste løsninger.
Køb dine hvidevarer og lamper i butikken
Hos Pinholt El-installationer finder du også en butik, hvor vi tilbyder salg og service af el-artikler, belysning, hårde hvidevarer mm. Køber du dit køleskab eller lampe hos os, hjælper vi selvfølgelig både med rådgivning, levering og montering. Vi udfører også service på alle fabrikater af husholdningsmaskiner og storkøkkenudstyr.
Kontakt Pinholt El-installationer ApS
Ingen opgave er for stor eller for lille. Kontakt Pinholt El-installationer pr. mail info@pinholt-elinstallationer.dk eller tlf. 97 83 65 00, så hjælper vi dig med at finde den bedste løsning på netop din opgave.
Du er også meget velkommen til at kigge forbi til en snak på vores adresse i Lemvig på Thyborønvej 8.
Kontakt os
Find os
Thyborønvej 8, Klinkby
7620 Lemvig
CVR: 2723 5395
info@pinholt-elinstallationer.dk
Tlf.: 97 83 65 00